Info

Probiozym

Probiozym er måske noget der kan hjælpe dig yderligere hvis du har Cøliaki. Send gerne en kommentar via kontaktforularen hvis du har erfaringer med produktet.

Fra Neurozym's hjemmeside:

Probiozym er et probiotikum som kan hjælpe ved tynd mave, mavesmerter og meget luft i tarmen, lidelser som kan skyldes madintolerance og forstyrret tarmflora. Probiozym indeholder bakterier som har stor evne til at fæstne sig i tarmen. Dette gør dem specielt konkurrencedygtige i forhold til ugunstige bakteriearter i tarmen. Bakterierne i Probiozym indeholder også effektive enzymer som nedbryder skadelige madpeptider.

Produktet kan købes her.

Til spisesteder

Hold glutenfri varer væk fra mad med gluten. Under tilberedning og opbevaring skal varer uden gluten holdes adskilt fra fødevarer, som indeholder gluten. Det gælder både hjemme i ens eget køkken og i institutionskøkkener, som laver mad til personer med cøliaki. Mange med cøliaki har prøvet at få deres sædvanlige bageri til at bage brød med mel uden gluten. Men bagerierne skal være opmærksomme på, at det kan have uheldige følger for personer med cøliaki, hvis støv af hvedemel, krummer og rester af dej bliver blandet i det glutenfri brød. Problemet kan bl.a. løses ved, at dagens brødbagning starter med de glutenfri brød. Vær opmærksom på, at der kan være støv af hvedemel og lignende i kokosmakroner, marengs, kransekage eller andre kager naturligt fri for gluten, uanset om de er fremstillet på en fabrik eller i et bageri.

Ovenstående betyder at restauranter, caféer og lignende skal være opmærksomme på hvordan de tilbereder deres glutenfrie mad. Her er nogle enkle regler der skal følges:

  • Brug ikke de samme værktøjer eller beholdere til glutenholdigt og glutenfrit. Det gælder knive, røremaskiner, brødkurve - ja alt der kommer i forbindelse med maden. Skal de samme remedier anvendes så skal de rengøres meget grundigt inden man skifter fra glutenholdigt til glutenfrit.
  • En glutenfri ret skal holdes glutenfri gennem hele tilberedningen - er der ved en fejl blevet lagt brød under salaten, så kan salaten ikke anvendes !

Hvis ovenstående ikke overholdes kan maden ikke kaldes glutenfri.

 

Cøliakitest

Biocard har lavet en priktest der indenfor 10 minutter giver en indikation af om du har Cøliaki.

Priktesten kan købes hos Sund nu.

Cøliaki

Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk, dvs. livslang. Cøliaki udløses af nogle proteiner, som findes i hvede, rug og byg. Populært kaldes disse kornproteiner for “gluten”. For havre gælder særlige forhold.

Cøliaki skyldes overfølsomhed over for gluten. Behandlingen er som ved andre former for overfølsomhed over for mad, hvor man skal undgå det, som man ikke kan tåle. Cøliaki skal dog ikke forveksles med fødevareallergi. Fødevareallergi udløses af en anden mekanisme, og symptomerne ved fødevareallergi kommer oftest hurtigt efter, at man har spist det, man ikke kan tåle. Cøliaki er delvis arvelig. Derfor er der ofte flere inden for samme familie, som har cøliaki. Man regner med, at op mod 1 procent af befolkningen har sygdommen. Blandt personer med cøliaki har kun én ud af syv klare symptomer

Symptomer

Symptomerne på cøliaki er oftest rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og dårlig trivsel. Undertiden ses symptomer, som ikke umiddelbart forbindes med cøliaki: ledsmerter, forstoppelse, træthed og dårligt humør. Symptomerne kan omfatte alle grader fra lette til svære. Når sygdommen opstår senere i livet, er symptomerne ofte mindre udtalte. Specielt hos mindre børn kan symptomerne være oppustet mave, tynde afføringer og dårlig trivsel. Hvis børnene optager for få næringsstoffer fra maden, vokser og vejer de mindre, end de skal.

Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen er cøliaki.

Diagnose

Personer med cøliaki, som spiser gluten, har forhøjet indhold af bestemte antistoffer. Antistofferne (anti-transglutaminase, anti-endomysium og anti-gliadin) kan måles i en blodprøve. Antistofferne afspejler i grove træk hvor meget gluten, der er i kosten. Det er derfor vigtigt at spise rigeligt med gluten, før man skal have taget blodprøverne. Så er der større chance for, at blodprøverne viser rigtigt.

Måling af antistoffer kan ikke bruges som et sikkert bevis for sygdommen, når diagnosen skal stilles, men resultatet er vejledende for, om der skal tages en vævsprøve fra tyndtarmen. Mængden af antistoffer falder langsomt til normale værdier, når kosten ikke længere indeholder gluten. Den endelige diagnose stilles ved, at man undersøger en vævsprøve (en biopsi) fra slimhinden i tyndtarmen. Vævsprøven tages som regel med en mavekikkert (et gastroskop). I perioder, hvor en person med cøliaki spiser gluten, er slimhinden flad og uden frynser. Se tegningen. På en glutenfri diæt bliver tarmens overflade igen som før, sygdommen brød ud, men der går måneder, før alt er normalt. Det tager længere tid hos voksne end hos børn. Hos små børn kan andre sygdomme føre til en flad slimhinde i tarmen. Derfor er det oftest nødvendigt at tage vævsprøver fra tyndtarmen flere gange hos børn, før den endelige diagnose kan stilles. Der tages prøver, når barnet spiser en normal kost, og når det er på diæt. I enkelte tilfælde tages der endnu en vævsprøve, når barnet igen spiser normalt. Denne fremgangsmåde med tre vævsprøver anvendes især på børn, der er blevet syge, før de er fyldt to år.